Slut med sangria, siesta og sommerferie – nu venter fiesta, futbol og fremragende underholdning, når den spanske La Primera Division kickstartes den 30. august. Igen i år er Kanal 5 den glade giver, der kommer til at transmittere masser af spansk fodbold til de danske fodboldentusiaster.

Og her på BetXpert vil Morten Pettersson servicere folket med analyser og tip – der lægges hér: http://www.betxpert.com/ekspert/spa1/  

Morten fik i sidste sæson (hvor han kom med 78 spanske tip) en flot tilbagebetaling på 112%.


Ny sæson

Der trænger sig mange spørgsmål på til den nye sæson. Kan de kongelige fra Real Madrid fortsætte de sidste års kynisme og effektivitet? Kan den nye Barcelona-træner Pep Guardiola starter en ny Blaugrana-æra uden Ronaldinho? Og hvad kan vi forvente af Sevilla, Valencia og ikke mindst sidste års toer Villarreal? Der er potentiale for masser af konkurrence i toppen, og Real Madrids manglende held med at skaffe Cristiano Ronaldo, i årets største og mest tragikomiske transfersaga, forøger helt sikkert chancerne for masser af spænding i denne sæson.

For en gangs skyld spår denne ekspert ikke et parløb mellem giganterne Real Madrid og FC Barcelona, men en langt tættere liga.

Som forberedelse og service for BetXperts læsere har vi kigget indgående på hvert af de 20 hold i den bedste spanske række. Læs mere herunder

Bud på slutstilling
1. Real Madrid
2. Barcelona
3. Sevilla
4. Atletico
5. Valencia
6. Villarreal
7. Racing
8. Getafe
9. Deportivo
10. Almeria
11. Valladolid
12. Athletic Bilbao
13. Espanyol
14. Osasuna
15. Mallorca
16. Betis
17. Sporting
18. Recreativo
19. Malaga
20. Numancia

Almeria

Ind: Chico (Cádiz), Pellerano (Vélez), Esteban (Celta), Julio Álvarez (Numancia), Nieto (Real Madrid Castilla), Esteban Solari (Pumas), Michel (Flamengo); Pablo Piatti (Estudiantes); Francisco* (Granada 74); Mario Bermejo* (Poli Ejido); Natalio* (Cádiz)

Ud: David Rodríguez (Celta)*, Cisma (Numancia)*, Felipe Melo (Fiorentina); Cobeño (Sevilla), Paunovic, Kalu Uche

Almeria oplevede en helt fænomenal debutsæson i La Primera Division sidste sæson. Under ledelse af den succesfulde træner Unai Emery lykkedes det holdet, at opnå en imponerende ottendeplads, og slog undervejs bl.a. Sevilla, Real Madrid og Villarreal.

En del er dog sket siden sidste sæsons flotte resultater. Væk er den karismatiske træner Unai Emery, der nu forsøger sig som problemknuser på Mestalla, ligesom midtbanespilleren Felipe Melo har skiftet Primera Division ud med den italienske Serie A. I stedet har man på trænerposten hentet Gonzalo Arconada, der skaffede Numancia oprykning til den bedste række i sidste sæson, ligesom holdet er blevet forstærket med Esteban Solari i angrebet, som man har erhvervet sig fra mexicanske Pumas. 28-årige Solari er utrolig afslutningsstærk, og hvis der er noget Almeria skal forbedre, så er det denne del af spillet.

Blot 42 mål scorede holdet i 38 kampe i sidste, og i mange kampe var Almeria nærmest pinligt ineffektive foran mål. Omvendt har holdet en utrolig stærk defensiv, og ikke mindst en fremragende målmand i Diego Alves, så hvis holdet får gang i målscoringen er der gode muligheder for en god sæson. Omvendt skal Emery-exit’et ikke undervurderes, men jeg tror nu alt i alt på en top 10-placering til andaluserne.

Athletic

Ind: Del Olmo (Eibar); Ion Vélez* (Hércules), Íñigo Vélez (Murcia), Toquero (Sestao River); Lafuente* (Athletic)

Ud: Toquero * (Eibar), Zubiaurre (Elche)*, Moya (Barakaldo), Angulo, Aitor Ramos (Écija), Aranzubía (Deportivo), Luis Prieto (Valladolid), Beñat Etxebarria (Conquense)*, Tiko, David Cuéllar (Murcia), Del Horno (Valencia); Aranzubia; Expósito

Efter nogle år impliceret i nedrykningsstriden kom der endelig en smule styr på det baskiske storhold fra Bilbao. En fornuftig 11. plads var hvad det kunne blive til i tidligere Sevilla- og Deportivo-træner Joaquin Caparros’ første sæson i klubben. Jeg vil personligt kalde det en sæson på det jævne, hvor det mest opsigtsvækkende i forhold til tidligere sæsoner var en forbedring af baskernes organisation, men også en uhyggelig ringe offensiv.

Som sædvanligt har Athletic ikke kunne foretage sig de helt opsigtsvækkende handler på transfermarkedet, men har omvendt måtte sige farvel til nogle interessante navne, heriblandt keeper Aranzubia, Del Horno (var lejet i Valencia) og Luis Prieto. Alle spillere var dog i overskud, og var slået af holdet af henh. Iraizoz, Koikili og Aitor Ocio. Ligeledes forventes det, at Aduriz forlader baskerlandet til fordel for Mallorca, men det vil give plads til nye spændende spillere som Del Olmo samt Inigo, tidligere Murcia, der kan blive en kæmpegevinst for klubben.

I forhold til den nye sæson, mener jeg, at der er nogle ting interessante aspekter. For det første har baskerne fået etableret et utrolig stærkt midterforsvar med den tidligere Sevilla-spiller Aitor Ocio samt Fernando Amorebieta, der for nyligt blev udtaget til det spanske landshold, som helt sikkert er til mere end en midterplacering. Ligeledes viste der sig så småt et nyt baskisk håb i sidste sæson. Navnet er Markel Susaeta, blot 20 år, der er en driblestærk herre på højrekanten og indeholder ligeledes en eminent sparketeknik – en af de spillere jeg har stor fidus til denne sæson.

Angrebet skal forbedres, og hvordan Caparros har tænkt sig at knække den kode skal være usagt. Evighedstalentet Yeste synes mere og mere at skulle indtage rollen som hængende angriber bag lange Llorente, men man mangler tit og ofte folk i feltet som resultat deraf. Personligt ville jeg foretække Yeste lidt længere tilbage på banen, da spillet alt for ofte mangle ide og passion.
En forbedring af sidste sæsons resultat er ikke umuligt, men det kræver at der kommer et nyt kreativt indspark på midtbanen – måske fra unge Susaeta.

Atletico

Ind: Paulo Assunçao (Porto), Coupet (Ol. Lyon), Sinama Pongolle (Recreativo); Ujfalusi (Fiorentina); Heitinga (Ajax).

Ud: Reyes (Benfica), Roberto Jiménez (Recreativo), Mario Ruyales (Sevilla B), Ze Castro* (Deportivo), Mario Suárez (Mallorca), Mista (Deportivo), Braulio (Zaragoza), Iván Cuéllar (Sporting), Falcón (Celta)

Sidste sæson var år 1 efter “El Niño”, Fernando Torres, og få havde nok regnet med at Atletico skulle kvalificere sig til Champions League efter afgangen fra klubbens søn og anfører.

Atletico imponerede dog med flot offensiv fodbold, og for første gang gennem mange år, blev El Calderon endelig et rigtig fort, hvor Rojiblancos formåede at styre kampene – og ikke mindst scorer mange mål. To 4-3-kampe samt en enkelt 6-3-kamp markerede sidste år et paradigmeskifte for Atletico, og selvom de mange indkasserede mål absolut ikke huede træner Aguirre, så var Atletico en fornøjelse at se i aktion på hjemmebane i sidste sæson.

En ny prins trådte også ind i de rød-hvide hjerter – ”Kun Aguero”. Den lille argentiner var utvivlsomt holdets helt store profil med hele 19 scoringer (trods længere skadesperiode), og få Atletico-fans savnede vel Torres når alt kom til alt.

Til denne sæson har klubben endnu engang købt ambitiøst ind. Ind er kommet Ujfalusi og Heitinga, som skal stabilisere forsvaret, der alt for ofte sidste sæson var hullet. Forsæsonen, der bl.a. har budt på en tur til Mexico, er dog ikke forløbet alt for konstruktivt. I Mexico lykkedes det ikke engang madrilenerne at vinde en eneste af fire kampe mod mexicanske hold, og siden tabte Atletico også skuffende første CL-kvalifikationskamp til Schalke 04 med 0-1 i Gelsenkirchen – et resultat spanierne endda skulle være glade for.

Holdet har dog manglet den lille Aguero i opstartskampene, og når først holdet for alvor kommer i omdrejningen forventer jeg de er klar til at blande sig i toppen igen i år. Ligaplaceringen tror jeg bliver afhængig af om Atletico kvalificere sig til Champions League, hvilket de stadig har gode chancer for. Hvis det lykkedes, så spår jeg en lidt sværere sæson for hovedstadsklubben, og en måske lidt smal trup kan få problemer med at knibe sig ind i top 4, men den kommer til at ligge på vippen i kamp med Villarreal.

Barcelona

Ind: Hleb (Arsenal), Henrique (Palmeiras), Keita, Dani Alves (Sevilla); Piqué (Manchester United); Cáceres (Villarreal); Pinto (Celta)

Ud: Marc Crosas (Celtic), Ezquerro (Osasuna), Henrique* (Leverkusen), Ronaldinho (Milan), Oleguer (Ajax), Carlos Coto (Sevilla Atlético), Deco (Chelsea), Thuram, Zambrotta (Milan); Edmílson (Villarreal); Giovani (Tottenham).

En ny æra skal i 2008/2009 etableres med Pep Guardiola ved roret, da Frank Rijkaards “Dream Team II” sidste år endeligt fik dødsstødet efter to år uden sølvtøj.

Forandringerne kunne have været større i Barcelona, men vigtigst er dog, at man har fået skilt sig af med netop de spillere, der virkede allermest mætte af succes. Hermed menes specielt Ronaldinho og Deco, der muligvis begge kan have gode år i sig endnu, men virkede uinspirerede og sløsede i Rijkaards laissez-faire-ledelsesstil.

Derimod ser det ud til at Barca har handlet fornuftigt ind. Endelig har Barcelona fået fingrene i Dani Alves, der også havde brug for noget nyt i sin karriere, og med ham og Messi på højrekanten kan man kun gisne om hvordan modstanderne vil stoppe det flankeangreb. Alves spår jeg enorm succes i Blaugrana-tøjen. Seydou Keita ser jeg mest af alt som et breddekøb, et fornuftigt et af slagsen, mens det mest spændende for mig bliver om Hleb får bidt sig fast på holdet. Hviderusseren kan blive en enorm profil, men kan muligvis komme i klemme efter Eto’o igen er kommet ind i varmen hos Barca. Det kan meget vel ende med, at Henry og Hleb skal kæmpe om venstrekanten, og mens Henry virkede tynget sidste sæson, er han efter Ronaldinhos afgang virkelig trådt i karakter på venstrefløjen og virker utrolig sulten.

Alt i alt synes jeg Barca har handlet fornuftigt, og det faktum at man har afholdt sig fra at købe 3-4-5 verdensstjerner, vil ganske givet udelukkende have positive effekter på omklædningsrummet, som blev mere og mere trægt som Ronaldinho-magien toppede. Ligeledes mener jeg, at Laporta gjorde sig selv en enorm tjeneste ved at beholde Eto’o. Han har allerede i pre-season vist hvad han indeholder, når han modtager den fornødne tillid, og jeg ser ham absolut stadig som top-5-angriber i verden – et salg af ham havde været katastrofalt! Jeg forventer, at se et stærkt Barcelona-hold med vægt på fællesskabets dyder i år – fidus til Eto’o som topscorer – og Blaugrana som værdig udfordrer til Real Madrid.

Betis

Ind: Juanma (Levante), Emaná (Tolouse), Mehmet Aurelio (Fenerbahçe)
Ud: Dani (Elche), Miguel Ángel (Málaga), ´Tati´ Maldonado (Sporting), Fernando (Málaga), Toni Doblas, Somoza (Villarreal)

Real Betis har været gennem flere svære sæsoner, og sidste sæson var absolut ingen undtagelse. Ligesom i flere andre spanske klubber er der problemer med finanserne, og mens Betis var til at regne med i starten af årtusindeskiftet, så er holdet nu en mere end blød mellemvare.

Denne sæson ser ikke ud til at blive meget bedre end de tidligere. Godt nok er der en del talent i truppen, eksempelvis landsholdsforsvareren Juanito, angrebsesset Edu og stortalentet Rafael Sobis. 23-årige Sobis blev hentet som en ny potentiel megastjerne (for næsten 200 mio. kr.), men forventningerne er absolut ikke blevet indfriet med kun otte træffere på to sæsoner.

Ingen afgørende spillere har forladt klubben, men samtidig ser det heller ikke ud til Betis har erhvervet sig markante forstærkninger. Mest interessant er købet af den tyrkisk nationaliserede brasilianer, Mehmet Aurelio, der skal fungere som stabiliseringsspiller på den defensive midtbanespiller, men alt i alt ligner det endnu en besværlig sæson for Los Verdiblancos. Hvis spillere som Mark Gonzalez, Edu og Sobis rammer formen kan Betis overraske, men sandsynlighederne taler imod mere end en anonym midterplacering.

Deportivo

Ind: Aranzubía (Athletic), Ze Castro* (Atlético de Madrid), Mista (Atlético), Bravo (Chivas de México); Pablo Álvarez* (Racing de Santander); Adrián*, Jairo* (Alavés); Rodri* (Poli Ejido)

Ud: Coloccini (Newcastle), Momo, Aythami, Alex Bergantiños (Xerez), Rubén Castro (Huesca)*, Adrián López* (Málaga)

Mange såkaldte eksperter, inklusiv undertegnede, var ved sidste sæsons begyndelse parate til at give Deportivo La Coruña dødsstødet. Dommen hed dengang potentiel nedrykning, men i stedet kom ”Super Depor” bagfra og fik en velfortjent 9. plads i La Liga.

Og hvordan kunne det tidligere storhold fra Galicien så overraske så meget? Tjah, starten af sæsonen gik egentlig som forventet. Depor spillede mildest talt dødsygt, kunne ikke score mål og var som forventet i farezonen for nedrykning. Nedrykningsspøgelset var dog kun relevant indtil træner Lotina med en taktisk genistreg kort før nytår skiftede systemet til 5-4-1 (m. sweeper), samt hentede svenske Christian Wilhelmsson til højreflanken. Resultatet blev et uhyre velorganiseret forsvar, samt et dynamisk angrebsspil over kanterne, hvilket på et tidspunkt gav dem otte sejre i streg i foråret.

Tingene burde jo kunne blive bedre i den nye sæson, hvor holdet endda boostes af mexicaneren Andres Guardado, der er tilbage efter længere skadesperiode. Problemet er dog, at man har mistet indflydelsesrige spillere som Coloccini (vigtigste forsvarsspiller), samt Wilhelmsson, som det ikke lykkedes at få på permanent basis. Depor, der i disse år kæmper med markante finansielle problemer, har samtidig ikke fået hentet en fuldblodsangreber til toppen, og det sætter nogle markante begrænsninger for Depors potentiale denne sæson. Hverken Mista, Omar Bravo eller Xisco kan jeg se tegne sig for 15 scoringer, hvilket er nødvendigt hvis Depor skal lege med hvor det er sjovt. Mest sandsynlig er en placering omkring midten. I øvrigt kan det lige pointeres, at Depor-ikonet Valderon igen er fit for fight efter en næsten 2½ års lang skadesperiode – spændende at ham i aktion igen.

Espanyol

Ind: Román Martínez (Arsenal Sarandí), Eduardo Costa (Gremio*), Cristian Álvarez (Rosario); Beranger (Numancia); Callejón (Castilla); Sergio Sánchez* (Racing de Santander)

Ud: Camara (Goiás), Casilla (Cádiz), Albert Serrán, Jordi Gómez y Fede Bessone (Swansea City), Clemente Rodríguez (Spartak Moscú); Moha; Lafuente (Athletic); Jordi Gómez* (Swansea); Jonatas* (Flamengo); Valverde (Olimpiakos), Albert Riera (Man City)

Den sæson, der indtil nytår så helt eminent ud, endte i ren frustration for Espanyol, som ikke vandt en eneste af sæsonens sidste 10 kampe. Holdet gik fra at være noget af det mest eksplosive og kontrastærke til dødkedeligt og umotiveret. Træner Ernesto Valverdes forhold til truppen skrantede i foråret, hvilket ganske givet var en væsentlig årsag til derouten, og derfor skiltes parternes veje over sommeren. En af klubbens egne, ´Tintin´ Márquez, er blevet givet muligheden for at forbedre sidste sæsons 12. plads.

Til den nye sæson synes truppen endnu ikke at ligge helt fast. Venstrekanten Albert Riera rygtes stadig intenst til Everton og Liverpool, og et salg af ham vil være et enormt tab. Specielt Los Perequitos’ frygtede kontraspil vil blive svækket, hvis raketten Riera forlader klubben. Herudover ser det ud til at klubben er lykkedes med at holde på stjernerne, og samtidig ser midtbanen ud til at være blevet styrket med tilgangen af Roman Martinez, der skal styre spillet sammen med Ivan De la Peña.

Hvis man lykkedes med at holde på Riera ser tingene nogenlunde positive ud før den nye sæson, også selvom pre-season resultaterne har været svingende. Klubben og fansene er dog realistiske og i første omgang vil målet ganske givet være at sikre sig i rækken, før top 10 eller top 6-drømme skal forfølges. Espanyol er i mine øjne i stand til alt, men brillerer ved et for lavt bundniveau til rigtig at kunne gøre sig gældende. Jeg vurderer dem til en midterplacering.

Getafe

Ind: Soldado (Real Madrid), Granero (Real Madrid), Gavilán (Valencia), Rafa López (Valladolid), Víctor Muñoz (entrenador), Joffre Guerrón (Universidad de Quito); Polanski (Borussia Moenchengladbach); Ibrahim Kas (Besiktas); Adrián González (Nástic)

Ud: Pallardó (Levante),Redondo (Nástic), Alberto (Albacete), Tena (Rayo Vallecano), Nacho (Málaga)*, Luis García (Tenerife), Braulio (Atlético de Madrid)

År 1 efter Michael Laudrups afgang fra klubben. Under Laudrups regeringstid var Getafe noget af en blandede pose nødder. Svag præstation i La Liga, succes i Copa del Rey og UEFA Cuppen, samt sejre over både Real Madrid og Barcelona. Ikke helt dårligt af den lille Madrid-klub, men potentialet var også til stede i sidste sæson på Coliseum Alfonso Perez.

Efter Laudrup kastede håndklædet i ringen har det været en travl sommer for præsident Angel Torres, der både har fundet en ny træner i Victor Muñoz, tidligere Zaragoza og Villarreal, samt hentet otte spillere til klubben. Svingdøren er dog besøgt fra begge sider, og ni spillere i forhold til sidste sæson har forladt klubben. Her er de mest afgørende utvivlsomt Ruben De la Red og Pablo Hernandez, som hver især er taget tilbage til Real Madrid og Valencia. Begge var imponerede voldsomt i Spanien i sidste sæson, og var i mine øjne holdets vigtigste spillere – de vil blive savnet.

Mest interessant er det, at det lykkedes Torres at få tilknyttet Gavilan og Granero på permanent basis, samt det nye angrebshåb Roberto Soldado, der langt om længe har kappet navlestrengen til Real Madrid. Det har været småt med spilletid til Soldado på det seneste, men han har et stort potentiale, hvilket han også beviste under sit succesfulde lejeophold i Osasuna i sæsonen 2006/2007. Gode forstærkninger, og spændende at se om Soldado kan finde melodien med enten Uche eller Manu del Moral på toppen. Angrebslinjen har det der skal til, specielt Uche har topklubspotentiale, men mange mål blev det absolut ikke til i sidste sæson.

Der er absolut både plusser og minusser i forhold til sidste sæson, og spørgsmålet bliver om midtbanen er stærk nok uden De la Red. Jeg har dog fidus til, at Getafe får en ganske god sæson, ikke mindst pga. den mindre belastning eftersom holdet ikke deltager i UEFA Cuppen denne sæson, så en top 10-placering bør være inde for rækkevidde.

Malaga

Ind: Adrián López* (Deportivo), Duda (Sevilla)*, Miguel Ángel (Betis), Manolo (Levante), Luque (Granada 74), Nacho (Getafe)*, Lolo (Sevilla)*, Fernando (Betis), Antonio Tapia (entrenador); Iban Cuadrado (Murcia); Peré Martí (Elche); Welington (Grasshopper)

Ud: Roberto Peragón (Alicante), Carpintero (Córdoba), Antonio Hidalgo (Zaragoza), Gerardo Carrera (Las Palmas), Erice (Osasuna); Paulo Jorge (Benfica); Muñíz (Racing de Santander)

Málaga gør comeback i La Primera efter to sæsoner i Segundaen.

Som det typisk gør sig gældende for oprykkerne i Spanien, så har de svært ved at holde på succeserne. I Malagas tilfælde betyder det, at træner Muniz er smuttet til Racing, hvilket overlader ansvaret til Antonio Tapia, der både har stået i spidsen for Malaga A og B tidligere.

Det er dog ikke lykkedes Tapia, at få stablet et imponerende hold på benene, hvor man meget muligt kommer til at savne Antonio Hidalgo, der er taget til Zaragoza. I stedet har man hentet Luque fra Granada, der blev treer på topscorelisten i Segunda division i sidste sæson. Selvom flere interessante spillere er kommet til ligner det ikke La Liga-niveau.

I øjeblikket ligner Malaga mere til at have fokus på kvantitet frem for kvalitet, og hvis Malaga skal have en chance i La Primera kræver det et fornemt arbejde af Tapia. Pre-season bringer heller ikke nogle positive indtryk med sig, da det er blevet til nederlag mod Sevilla, Athletic Bilbao og Recreativo

Mallorca

Ind: Aduriz (Bilbao), Juanmi Callejón (Real Madrid Castilla), Martí (Sevilla), Corrales (Osasuna), Josemi (Villarreal), Jurado * y Mario Suárez (Atlético), Óscar Díaz (Elche), Alhassane Keita (Al-Ittihad), Ayoze (Racing), Víctor*, Delibasic* (Real Sociedad); Martí Crespi * (Granada 74)

Ud: Delibasic (Hércules), Dani González (Elche), Tuni (Hércules)*,Güiza (Fenerbahçe), Jonás Gutiérrez (Newcastle); Ibagaza (Villarreal); Fernando Navarro (Sevilla); Héctor; Basinas; David Navarro* (Valencia), Borja Valero (WBA)

Mallorca er muligvis holdet, der står som det største spørgsmålstegn inden den nye sæson. Holdet fra ferieøen, der sluttede en flot sæson som nummer syv, er inden den nye La Primera-sæson godt og grundigt blevet rippet for profiler. Ikke mindre end seks spillere fra startopstillingen har forladt klubben, og endda er der tale om seks profiler, hvoraf to af dem er spanske landsholdsspillere. Heriblandt er sidste års Pichichi (topscorer), Dani Guiza, der er fulgt med Luis Aragones til Fenerbache, og ligeså vigtige Jonas Gutierrez er smuttet til Keegans Newcastle.

Med andre ord står træner Manzano overfor en enorm udfordring mht. at skabe et nyt slagkraftig Mallorca-hold. En opgave, som absolut ikke bliver nemmere af, at man ikke har hentet reelle forstærkninger til offensiven. Aduriz er hentet som Guizas afløser fra Bilbao, men med et scoringssnit på 0,24 mål i baskerlandet, kommer han næppe til at følge landsholdsspillerens niveau. Herudover kan Jurado nævnes, men den tidligere Real Madrid-spiller har aldrig rigtig fået et gennembrud i spansk fodbold.

Jeg mener absolut, at det er tvivlsomt hvorvidt den nuværende trup kan blande sig i den bedste halvdel. Derimod ligner det en dyster sæson for øboerne, og kun taktiske mirakler fra Manzano og nye overraskende stjerneskud i truppen kan forhindre en kedelig sæson på Ono Estadi.

Numancia

Ind: Guayre (Celta), Montejo (Zaragoza), Cisma (Almería)*, Platero (Racing B), Juan Pablo (Tenerife); Dimas (Barcelona B), Barkero (Albacete), Álvaro Antón (Valladolid)

Ud: Julio Álvarez (Numancia), Jacobo (Valladolid); Sietes; Jordá (Poli Ejido); Beranger (Espanyol); Núñez (Guadalajara); Carmelo (Levante); Bolo; Sergio Aragoneses

Segunda-vinderne og oprykkerne fra Numancia vender tilbage til La Primera efter et treårig ophold i Spaniens næstbedste række.

En af holdets store styrker er den defensive organization, hvilket betød holdet kun indkasserede 38 scoringer sidste sæson. Helt sikkert vejen frem, hvis en ny sæson skal sikres i Spaniens bedste række.

Sommeren har dog ikke været helt optimal for oprykkerne, som både har oplevet trænerskifte og en kraftig udskiftning i spillertruppen. Den gamle træner Arkonada kunne ikke sige nej til et jobtilbud fra Almeria, og i stedet fik kroatiske Sergio Kresic jobbet i juli.

Selvom mange nye spillere er kommet til, så er der få ”kendte” ansigter blandt de nytilkomne. En af de lovende signings er angriberen Antonio Guayre, der er kommet fra Celta Vigo. Den tidligere Villarreal-spillere fik kun 19 kampe for Celta over to sæsoner, hvor han har været belastet af utrolig mange skader.

Indtil videre har Numancia haft en acceptable pre-season med fire uafgjorte kampe, samt to sejre over Rayo Vallecano og Zaragoza. Modstanden må dog forventes at være lidt sværere i La Primera, hvor jeg ikke regner med at se Numancia i næste sæson.

Osasuna

Ind: Tiago Gomes (Benfica), Krisztian Vadocz (Nec Nijmegen), Roversio Rodrigues (Paços Ferreira), Ezquerro (Barcelona), ´Sunny´ (Valencia)*, Roberto (Sporting); Astiz (Legia); Erice* (Málaga); Medina* (Eibar); Masoud Shojaei (Al Sharjah)

Ud: Corrales (Mallorca), Jon Erice (Huesca)*,Carlos Vela* (Arsenal); Hugo Viana* (Valencia); Astudillo* (Alavés); Javi García* (Real Madrid); Elía; Garde; Izquierdo; Arruabarrena (Legia de Varsovia)

Osasuna reddede med nød og næppe livet i La Primera i sidste sæson, og det var først i sidste runde at en ny sæson i Spaniens bedste række blev sikret.
Meget er sket i Pamplona siden 2006, hvor holdet sluttede på en overraskende fjerdeplads og kvalificerede sig til Champions League-kvalifikationen. Blot to år senere er holdet altså blevet mere end en blød mellemvare.

En af de store forandringer har været, at træner Javier Aguirre blev nuppet af Atletico Madrid, og efterkommeren Ziganda har haft problemer med at få kvalitet ud af en middelmådig trup. Resultatet har været inkonsistens, og i sidste sæson lykkedes det slet ikke Osasuna at strikke to sejre sammen i streg.
Det ser da også ud til, at præsident Izco har fået nok af de inkonsistente præstationer, og har derfor lavet nogle interessante handler i løbet af sommeren.

Det mest opsigtsvækkende er den tidligere Athletic Bilbao-spiller Santiago Ezquerro, der rådnede op på bænken i Barca, men en anden interessant spiller er den iranske landsholdsspiller Masoud Shojaei. Den offensive midtbanespiller, der også var efterspurgt i Napoli, kommer ganske givet til at forme en interessant midtbane med landsmanden Javad Nekounam, som var klubbens bedste i 2006/2007, men fik sidste sæson ødelagt af en syvmåneders skadesperiode.

På papiret har Ziganda en rimelig talentfuld trup til rådighed. Azpilicueta og Nacho Monreal er to spændende wingbacks, der er gode både offensivt såvel som defensivt. På midtbanen findes både de to førnævnte iranere ligesom Patxi Puñal og Jaroslav Plasil kan gøre en forskel. Og på toppen har man Ezquerro, Kike Sola Walter Pandiani, Javier Portillo og ikke mindst Dady.

Hvis holdet kan finde konsistens i præstationerne, så er en placering I den bedste halvdel slet ikke urealistisk, men det kræver at der kommer gang i målscoringen. Med et scoringssnit på under et mål pr. kamp skal der andre boller på suppen hos Dady, Portillo, Ezquerro & co., hvis Osasuna ikke skal underpræstere og rode rundt i den mindre sjove ende.

Racing Santander

Ind: Laszlo Sepsi (Benfica), Vitorino Antunes (Roma); Jonathan Pereira (Villarreal)*, Zé Antonio (Borussia Moenchengladbach), Muñíz (entrenador, Málaga); Vitolo* (Celta); Portilla* (Racing de Ferrol); Juanjo* (Sevilla B); Cristian*

Ud: Duscher (Sevilla), Portilla, Jonatan Valle (Ponferradina)*, Samuel (Las Palmas), Calatayud (Hércules), Orteman (Gremio); Garay (Real Madrid), Jordi (Mallorca); Sergio Sánchez (Espanyol); Pablo Álvarez (Deportivo); Marcelino (Zaragoza)

Utvivlsomt sidste års store overraskelse i La Primera, der oven i købet ikke var langt fra at kvalificere sig til Champions League. I stedet bliver det til Racings første optræden i UEFA Cuppen, hvilket ganske givet nok også bliver stort nok for den lille klub.

Racing viste sig sidste år fra en enorm velorganiseret side, hvor dyderne var en utrolig stærk defensiv, kombineret med troldmanden Munitis, der forsøgte at skabe chancerne til frontløberne.

Det er dog ofte de små klubbers lod at blive rippet for kvalitetsspillere, når opsigtsvækkende præstationer leveres, og samme skæbne er også hændt for Santander. Væk er succestræner Marcelinho, der lidt overraskende er taget til nedrykkede Zaragoza, ligesom Aldo Duscher, der udgjorde et fantastisk maskinrum med Colsa, er taget til Sevilla som Christian Poulsens erstatning. Til gengæld har klubben lavet en fantastisk handel med det kæmpe forsvarstalent Garay, som man har solgt til Los Merengues, men lejet i den kommende sæson. Han er om muligt den mest vigtige spiller, og med ham på holdet i næste sæson kan det ikke gå helt galt.

Ny træner er hentet i Malaga, Juan Ramón López Muñiz, som ikke har megen erfaring fra den bedste række i Spanien. Muñiz rykkede godt nok Malaga op fra Segunda i sidste sæson, men der er ingen tvivl om, at han får svært ved at gøre Marcelinho kunststykket efter i Racing.

Men men men.. De manglende forstærkninger til sæsonen og en tynd trup er dog dømt til at indhente holdet i løbet af sæsonen, hvor man for første gang skal konkurrere i tre turneringer.

Mest interessant er wingen Jonathan Pereira, lejet i Villarreal, men med sine kun 21 år er han kommet i overskud i Villarreals efterhånden erfarne og etablerede trup. Pereira kan blive en succes, men også Juanjo, der er kommet tilbage fra udlån til Sevilla Atletico kan blive en gevinst. Når det så er sagt, så er der faktisk heller ikke meget mere at rapportere om.
Historien viser, at mindre klubber der spiller europæisk for første gang, og ikke får forstærket truppen markant, ofte ender med halvdårlige sæsoner på den hjemlige front.

Celta Vigo, Real Sociedad og Real Betis var alle i Champions League for kort tid siden, og mens de to førstnævnte nu er i Segunda Division, har Betis siden kæmpet for at blive i den bedste række de senere år. Osasuna og Getafe er også andre eksempler på, at mindre klubber har problemer på den hjemlige front, når der er europæisk fodbold på programmet.
En top 10-placering er stadig en realistisk mulighed, men jeg tvivler på at holdet kan kvalificere sig til Europa for andet år i streg. Med Valencia, Sevilla, Villarreal, Atletico og de to store giganter foran dem, ja, så er udfordringen til at tage og føle på. Racing har masser af kvalitet, men kvaliteten er ikke bred nok til at klare belastningen fra tre turneringer.

Real Madrid

Ind: Van der Vaart (Hamburg), Garay (Racing), De la Red* (Getafe); Javi García* (Osasuna)

Ud: Parejo (Queens Park Rangers), Soldado & Granero (Getafe), Balboa (Benfica), Pablo García, Garay* (Racing), Robinho (Chelsea)

Den “Blonde Engel”, Bernd Schuster, lykkedes med at vinde La Primera i sin debutsæson i storklubben, og der var stort set aldrig tvivl om udfaldet i sidste års udgave. Schuster har fået tømret en rigtig stærk enhed sammen, som specielt efter Capello-tiden har fået en helt enestående egenskab til at lave comebacks – hvilket vi endnu engang fik en smagsprøve i den noget kuriøse spanske Supercopa mod Valencia.

Schusters Los Merengues spiller utrolig direkte, og med sidste års kynisme på toppen, så er madrilenerne altså en frygtelig modstander. Specielt i El Clasico på Camp Nou fik vi en smagsprøve på hvad dette hold er i stand til, nemlig et hyper-velorganiseret forsvar ved Pepe og Cannavaro, mens offensiven er enorm eksplosiv og koldblodig.

Sommeren har ikke budt på de helt store indgående transferaktiviteter. Van der Vaart er hentet som kompensation for den mislykkedes Ronaldo-handel, mens Ruben De la Red er tilbagevendt fra lejeophold i Getafe. Begge er klassespillere, og er med til at øge bredden af mandskabet markant.

Omvendt er sidste sæsons helt toneangivende spiller, Robinho, tæt på at forlade klubben under stort postyr. Ronaldo-sagaen blev for meget for den lille troldmand, der ikke følte sig værdsat nok af klubben, og derfor mente han skulle i sikker havn hos ”Big Phil” i London. Umiddelbart er det svært at bedømme omfanget af et potentielt Robinho-exit. Robben har virket helt ekseptionel i opstarten, men den ofte skadede Robben er et sats. Og så skal man nok også lige huske, at det altså var Robinho, der afgjorde ufattelig mange kampe sidste sæson – enten som målscorer eller oplægger.

For at gøre en lang historie kort, så må Real Madrid være favoritter til åres trofæ. De er ikke store favoritter, men mens man endnu ikke for alvor kender styrken af Pep Guardiolas Blaugrana, så er den mest sandsynlige La Primera-vinder kongeklubben for tredje år i streg.

Recreativo

Ind: Javi Fuego (Levante), Asier Riesgo * (Real Sociedad), ´Sisi´ (Valencia), Andrés Lamas (Montevideo), Casado (Sevilla)*, Nasief Morris (Panathinaikos), Adrián Colunga (Las Palmas), Arzo (Murcia); Marco Ruben (Villarreal); Roberto Jiménez (Atlético), Sebastián Nayar (Boca Juniors)

Ud: Luque, Dani Bautista (Hercules), Sinama Pongolle (Atlético de Madrid),Carlos Martins (Benfica), Edu Moya (Celta), Rosu; Sorrentino (Cagliari); Gerard (PAOK Salónica); Marquitos; Congo; ´Pampa´ Calvo (Boca Juniors)

Efter en imponerende debutsæson forrige år, så led Recreativo sidste år af den klassiske anden-sæsons-forbandelse, hvor Spaniens ældste klub blot var minutter fra nedrykning. Sådan gik det dog ikke og træner Zambronos tropper reddede skindet med nød og næppe.

Alle Recreativo-fans må være en smule urolige efter denne sommers transferaktiviteter, specielt når man tænker på problemerbe i sidste sæson.
Vigtige spillere såsom Florent Sinama-Pongolle, Martín Cáceres og Carlos Martins har nemlig forladt en I forvejen small trup.

Hvor Zambrano tidligere kunne stole på Sinama-Pongolles målnæse, så er det nu intet mindre end et mysterium hvor målene skal komme fra. Franskmanden scorede mere end en fjerdedel af holdets mål i sidste sæson. Og værre er, at der ikke blevet hentet nogen ny erstatning. Ligeledes har forsvaret mistet sin styrmand i Martin Caceres, der nu er røget til Barcelona, og forsvaret var altså ikke specielt stabilt selv med hans tilstedeværelse. Et plus kan dog blive Sisi, der er lejet i Valencia, og som gjorde en rigtig fornuftig indsats i Valladolid sidste sæson, men så er plusserne faktisk også berørt.

Jeg er ret overbevist om, at mål bliver en mangelvare for Recreativo I den nye sæson, og kun taktiske genistreger fra Zambrano kan få Recreativo til at redde sig endnu en sæson I Spaniens bedste række.

Sevilla

Ind: Duscher (Racing de Santander), Squillaci (Lyon), Romaric (Le Mans); Acosta (Lanús); Fernando Navarro (Mallorca); Konko (Genoa)

Ud: Cobeño (Rayo Vallecano), Duda * (Málaga), De Sanctis (Galatasaray), Martí (Sevilla), Casado (Recreativo)*, Poulsen (Juventus), Dani Alves, Keita (Barcelona); Boulharouz (Chelsea)

Det blev noget af en turbulent sæson for det andalusiske storhold i sidste sæson. Først omkom venstrebacken Antonio Puerta på tragisk vis efter første runde, og siden forlod succestræner Juande Ramos succesholdet. Samtidig var Sevilla for første gang i Champions League, og med en chokeret trup og presset turneringsprogram underpræsterede Sevilla i store dele af sæsonen. En god slutspurt var dog tæt på, at skaffe holdet endnu en omgang Champions League-bold, men i sidste ende blev det blot til en femteplads.

Over sommeren har der været forholdsvis stor uskiftning, da Alves, Keita og Poulsen har forladt holdet. Immervæk nogle folk, der kommer til at blive savnet, men som sædvanligt har sportsdirektør Monchi ageret hurtigt og spændende i transfervinduet. Aldo Duscher kommer til klubben fra Racing som Poulsen-erstatning, og den franske landsholdsspiller Squillaci mødes med åbne arme som en længe ventet forsvarsforstærkning. Herudover er Romaric hentet som nu Keita-type, landsholdsspilleren Navarro hentet til venstreback, og den meget spændende og talentfulde Lautaro Acosta hentet til de offensive positioner. Den største byrde kommer ganske givet til at lægge på Konko, der er hentet til højreback, men som ligeledes rummer et vist potentiale.

Alt i alt virker det til, at Sevilla har fået købt rigtig fornuftigt ind, hvilket også bakkes op af resultaterne i pre-season. Sevilla har ikke tabt en eneste kamp, hvilket lover godt for Manolo Jimenez’ tropper – og måske lidt overraskende da Alves er væk. Samtidig har jeg meget store forventninger til Diego Capel, hvis talent er åbenlyst, og han kan nemt blive ustoppelig på venstrekanten i denne sæson – ikke umuligt at han bliver sæsonens spiller.

Hvis Kanoute og Fabiano fortsætter samme scoringssnit som fra de seneste sæsoner, så er jeg overbevist om at Sevilla kvalificere sig til Europa, og potentielt kan true de to store. Jimenez har utvivlsomt enormt talent til rådighed, og hvis han kan få det bedste ud af dem, er Sevillas potentiale enormt. Jeg skyder på en top 4-placeringer til andaluserne.

Sporting Gijon

Ind: Camacho og Carmelo (Levante), ´Tati´ Maldonado (Betis), Iván Cuéllar (Atlético de Madrid)

Ud: Noel Alonso (Melilla), Chus Bravo, Roberto (Osasuna)

Nyoprykkede Sporting Gijon, der blev nummer tre i sidste sæson efter at have sluttet á point med Malaga på 72 point, nuppede den sidste plads til La Primera i sidste sæson.

Ligesom alle små og økonomisk begrænsede klubber i Spanien har Sporting Gijon brugt sine penge klogeligt over sommeren. Det største tab bliver dog målmanden Roberto, der smutter til Osasuna efter et seks-årig ophold hos Los Gijones. Den 29-årige keeper var den fjerde bedste keeper i Segunda sidste år, og bliver utvivlsomt savnet.
I stedet har man hentet to tidligere Atletico-keepere i Sergio Sanchez og den nye “Pichu Cuellar, som skal konkurrere om pladsen mellem stængerne, men begge har en stor rolle at udfylde.

Herudover har Los Gijones hentet spændende spiller i Camacho, fra Levante, og Titi Maldonado, tidligere Betis, og de vil helt sikkert tilføje både kvalitet og La Primera-erfaring til truppen.

Selvom indkøbene ikke har været overvældende, så har Sporting til forskel fra de to andre oprykkere alligevel formået at fastholde deres træner, Manuel Preciado. Den kontinuitet og stabilitet kan meget mulig blive Sportings mulighed for at holde sig oppe i La Primera, men det bliver ikke nemt.

Det store problem ligger nemlig i truppens bredde, eller mangel på selvsamme og få af spillerne har La Primera-erfaring. I Segunda var Sporting var utrolige offensive, og med mindre Preciado får banket en stram defensiv organisation ind i holdet, ja så hedder det ganske givet Segunda-bold igen i næste sæson – jeg ser dog Sporting som mest sandsynlige overlever blandt oprykkerne.

Valencia

Ind: Renan (Internacional Porto Alegre), Unai Emery (entrenador); Del Horno* (Athletic); Pablo Hernández (Getafe); David Navarro* (Mallorca); Hugo Viana* (Osasuna); Manuel Fernandes* (Everton); Gavilán* (Getafe)

Ud: Arizmendi (Zaragoza), Hugo Viana, ´Sisi´ * (Recreativo), Gavilán (Getafe), Jordi Alba (Nástic), ´Sunny´ (Osasuna)*, Mora; Cañizares; Caneira (Sporting de Lisboa)

Valencia havde en frygtelig sidste sæson, som først gik helt af fløjten, da man valgte at udskifte Quique Flores med den hollandske træskodanser Ronald Koeman. Den tidligere Barca-spiller havde store planer. Ud røg trupledere såsom Canizares, Angulo og anfører Albelda, den stærke højreback Miguel blev bænket og Koeman formåede også at gøre sig særligt uvenner med den rappe højrekant Joaquin Sanchez. Det endte som det måtte ende, når man laver så voldsomme chok-reformer, nemlig med en skuffende 10. plads – og kun et rent mirakel gjorde, at den stolte klub vandt Copa del Rey, og på den vis skaffede sig europæisk deltagelse i denne sæson, men i UEFA Cuppen vel og mærke.

Det kaotiske forår er nu overstået, og ind har man hentet den unge succestræner Unai Emery, som skabte mirakler med Almeria i sine to år i klubben. Først førte Emery Almeria frem til 1. pladsen og oprykning fra Segunda Division, for så at spille holdet frem til en imponerende ottendeplads i debutsæsonen. Den 36-årige baskiske træner er en kollektivets mand, og det er lige akkurat dét Valencia har brug for efter den turbulente sæson. Ligeledes foretrækker han sine hold spillende i højt tempo, hvilket bør passe glimrende til den nuværende trup.

Valencia har dog ikke været helt skånet for uro i klubben efter en sommer med forholdsvis intense rygter om både Villa- og Silva-exit fra Mestalla pga. økonomiske problemer. Sidstnævnte har dog lige forlænget kontrakten til 2013, og Villa synes også at blive i Valencia. Pga. de økonomiske problemer har sommeren dog heller ikke budt på nogen reelle indkøb, men hvis man kan holde sig fri for skader bør truppen også indeholde det fornødne råmateriale til at gøre sig gældende denne sæson.

En væsentlig rids i lakken var dog måden hvorpå Valencia smed Supercopa-sejren væk mod Real, hvor et total chokeret Valencia-hold ni mod elleve tabte 2-4 på Bernabeu efter at have været i overtal ved 1-0-føringen. Man må nok erkende, at det ikke lignede et hold med masser af selvtillid, men med ny træner ved roret er jeg ganske fortrøstningsfuld på Valencias vegne. Det ligner top-6, specielt efter det er lykkedes at holde på de 2 x David’er, Silva og Villa, og hvis tingene flasker sig er top-4 heller ikke umuligt.

Valladolid

Ind: Marcos Aguirre (Lanús)*, Canobbio (Celta), Goitom (Murcia)*, Escudero (Villarreal)*, Luis Prieto (Athletic), Jacobo (Numancia), Villar (New Old´s Boys); Antón* (Racing de Ferrol); Asier* (Alavés); Kike* (Poli Ejido)

Ud: Asier Arranz (Xerez), Kome (Tenerife), Rafa (Getafe); Sisi og Butelle (Valencia); Aguirre (Lanús); Alberto; Diego Camacho; Llorente (Villarreal); Manchev

Forrige års Segunda-vindere fra Valladolid klarede skærene i sidste års La Primera. Til trods for en tynd trup lykkedes det for træner Mendilibar at holde oprykkerne ofte, hvilket helt klart må betegnes som en succes.

Den tidligere Athletic-træner har dog mistet nogle vigtige spillere i løbet af sæsonen. Heriblandt er holdets topscorer Joseba Llorente røget til Villarreal, og hans konstante målflow vil blive markant savnet. Ligeledes er den hurtige højrekant Sisi taget tilbage til Valencia, og selvom fansene gerne ville have holdt på ham, så valgte han at returnere til Mestalla – dog kun for at blive lejet ud til Recreativo.

Nye spillere er imidlertid også kommet til, og her mener jeg helt klart man har lavet en superhandel ved at hente uruguayanske Nestor Canobbio fra Celta, der for blot få sæsoner siden var en utrolig ombejlet herre i Spanien. Ligeledes har man hentet svenskeren Goitom som erstatning for Llorente, og selvom det ikke blev til mange mål for angriberen i middelmådige Murcia, så har han helt sikkert potentiale.

Selvom interessante spillere er kommet til, og man endda har haft en succesfuld pre-season med sejre på El Madrigal med 5-1 over Villarreal og 5-2 hjemme over Bilbao, er målet klart – overlevelse. Og jeg tror på det, da Mendilibar ser ud til at have fået fasttømret en solid trup. En placering i nederste halvdel kan de dog ikke slippe for.

Villarreal

Ind: Ibagaza (Mallorca), Edmilson (Barcelona); Llorente (Valladolid); Flores (River Plate Uruguay); Altidore (New York Red Bulls).

Ud: Felipe Manoel (Huesca)*, Marcos (Real Sociedad)*, Escudero (Valladolid)*, Josemi (Mallorca), Somoza (Velez Sarsfield), Marco Rubén (Recreativo), Tomasson (Feyenoord), Jonathan Pereira (Racing)*, Mavuba (Lille), Martín Cáceres (Barcelona)

Det blev til en noget overraskende andenplads til den dygtige træner Pelligrini og Villarreal. Et utrolig stabilt mandskab spillede en flot sæson, hvor Villarreal fremstod som en utrolig homogen flok – og vel for alvor viste at man snildt kunne uden Riquelme og Forlan.

Interessante nyerhvervelser er kommet til, og med afgangen er Jon Dahl, har man i stedet hentet Llorente som supplement til Nihat og Rossi i front – et godt køb, ikke mindst da Llorente både har været topscorer i Segunda samt nettede imponerende 17 gange for bundholdet Valladolid i sidste sæson. Herudover er erfarne spillere som Edmilson og Ibagaza kommet til, hvilket helt sikkert bliver vigtigt i en travl sæson med Champions League-deltagelse.

Vigtigst af alt er dog, at man har holdt på samtlige vigtige spillere. Samtidig er den ellers meget skadede ankermand, Gonzalo Rodriguez, blevet alle sine skader kvit og kan igen styre de bagerste geledder.

El Submarino amarilla har dog haft en forfærdelig forsæson, hvilket må give træner Pelligrini nogle panderynker og med både Nihat og Rossi skadet i starten af sæsonen, kan holdet få en svær start. Samtidig skader Champions League utvivlsomt Villarreals chancer for at gentage sidste års La Primera-bedrift, men med et utal af dygtige spillere såsom Senna, Cazorla mfl. Bør Villarreal have den fornødne kvalitet til igen at kvalificere sig til europæisk fodbold. Om det bliver nok til Champions League-bold er svært at sige, men en plads i toppen er ganske sandsynlig til den gule ubåd.